Angrebsperiode Tilbage til manualens forside
Det er et stort problem i haven, at man opdager planteskadegøreren alt for sent, når skaden allerede er sket. I det nye program findes derfor en efterspurgt søgefunktion, som kaldes "Angrebsperiode".

Den giver mulighed for hurtigt at få en fortegnelse over de skadegørere, som en given plante kan angribes af i en given periode. Ved regelmæssig anvendelse af denne funktion, er du altid et skridt foran og opmærksom på netop de angreb, der kan være dødelige for planterne.

I dette eksempel vil vi forsøge at forudse, hvilke angreb der kan opstå i roser i løbet af foråret.

Vi begynder i vinduet "Planteart" og finder frem til valgmuligheden "Roser", som vi klikker på.

I vinduet "Årstid" neden under, klikker vi på "Forår" og derefter på "Søg".

Vi får da en fortegnelse frem over alle de skadegørere, der angriber roser om foråret.

Hvis vi enkeltklikker på en af skademulighederne på den liste, der er kommet frem, får vi en tekstbeskrivelse med tilhørende billede. Dobbeltklikker vi efterfølgende på teksten, kommer vi direkte til faktasiden.